ELLIPSIS

start med venezia 1 clockwise, som du finder længere nede på siden, og bevæg dig så opad. leg du hører bølgeskvulp i baggrunden, at du har en cremet cappucino på bordet og ser vaporettoer krydse kanalerne i kamp med de lokale både. solen varmer blidt på huden og vinden puster til håret.

flere fotos følger

DAG 5 11/06/07

12.00 peggy guggenheim. vil se matthew barney og joseph beuys-udstillingen. den er lidt kedelig – undskyld, artlovers! samlingen er faktisk også kedelig. haven også. og boghandelen ligeså. møder raf og veninde ved et tilfælde

13.00 frokost

14.00 fragolino ved kajen. blot et lille glas og så en is:-)

15.00 står foran den irske pavillon, som selvfølgelig er lukket. det er mandag… vore veje skilles, jeg går mod isenkræmmeren. skal finde cappucino-maskinen

16.00 en maskine rigere står jeg igen i isbutikken fra i lørdags. min bekendte overdynger mig denne gang med youghurtis og frisk frugt. mums. vi får sagt fint farvel. skal nemlig snart hjem

16.45 islandsk pavillon. sjov og interessant, men lidt svær at trænge ind i. finder gletchervand uden døre. mmh

17.00 damien hirst – ham med diamant-kraniet – udstiller bag ghettoen. en ok sjov udstilling oven på al det alvorlige og lettere anspændte kunst. griner lidt og går så på trætte fjed hjemover. køber frimærker og cigaretter til en ven på vejen. bruger hver en cent.

18.00 afskeds-te. stærk og god. med mælk

18.45 tager vaporettoen, har brugt alle mine penge på min vens cigaretter og har ikke penge til båden… må snyde og gå et laaangt stykke. er svedt, da jeg når bussen, der kører mod lufthavnen. skal mødes med raf. han kommer løbende, blev stoppet i vaporettoen og fik en bøde. godt det ikke var mig. bussen kører og vi diskuterer ivrigt vores sidste eksamen, der nu er en uge gammel – længere væk er den og vi trods alt ikke

20.50 raf køber fadøl. flyet annonceres forsinket. raf køber flere fadøl. og en mere samt popcorn

23.10 lettere berusede stiger vi ombord i flyet. falder i søvn med et bump og sover dejligt og fredfyldt resten af turen. har aldrig været halvfuld i et fly på den måde før. men det kan anbefales – undskyld igen

02.20 hjemme. skal bare i seng. det kan ikke vente. sov godt, det har været en skøn tur. ses om 2 år. ciao!

DAG 4 10/06/07

10.00 har en rolig stund på dækket. prøver at få overblik over manglende pavilloner. beslutter at nå den libanesiske og den cypriotiske. sidstnævnte har et kurateret videoshow af en kunstner/teoretiker, som min lærer har anbefalet mig og førstnævnte er kurateret af en venindes veninde og med en anden venindes venner. et must see

13.00 vandrer afsted. når inden om pilot 3-projektet. interessant og en anelse internt. der er hundrede mapper med hundrede kunstnere og hundrede kuratorer. så kan man ellers trække en mappe ud og se deres cv samt evt nogle værker. lidt kedeligt måske og en anelse eksklusivt. men også interessant at se, hvem arkivet inkluderer

13.30 starter den libanesiske. værkerne er ikke helt gode – et af dem bliver jeg senere enig med en bekendt om, at det er en omvendt sophie calle tilsat krig. det lyder hårdt, men kæresten er i cairo, det er under krigen sidste sommer og de (kærestsen + kunstneren) bliver enige om at mødes i istanbul. her tilbringer de nogle uger sammen. det hele er dokumenteret via en slags dagbogsnotater og fotografier sat op på en grafisk og fiks facon. når man gør sådan noget, hvor fiktion æsteticeres, men samtidig forsøger at være autentisk er det en hårfin grænse. som her blev overtrådt i form af en al for lækker/overspillet æstetik.
går istedet oven på til videoshowet, som blandt andre rabih mroue, akram zaatri og jalal touffic (den anbefalede kunstner/teoretiker) er med i. 2.5 timer stryger afsted. middagsheden lige så. jeg træder ud i gården og møder endnu en dansk forbindelse. det er hyggeligt.

16.00 spiser is på kajen

17.00 går i den australske, luxembourgske, cypriotiske, slovenske, lettiske og måske et andet lands pavillon. det kuraterede videoshow jeg kom for i den cypriotiske var for længst forbi, faktisk flere dage gammelt. bliver en anelse hidsig over, at så mange af arrangementerne ligger i preview-dagene, hvor menig mand ikke har en chance. og selv jeg, som havde chancen, var ikke klar over den. hmfr. ville også rygende gerne have været til en filmscreening, som er del af den slovenske pavillon. men dels var det om aftenen og dels var det på en ø laaangt væk. det går ikke! vi vil have kunsten inden for overskuelig rækkefølge, ellers dræner det os!

19.00 aperitif og skøn, skøn middag med bådbesætningen

23.45 tidligt i seng. ah

DAG 3 09/06/07

08.00 vil op og hente morgenbrød til besætningen, men dele af den skal arbejde tidligt og andre sover. bliver liggende lidt og smutter så til bageren. cappucino once again, forelsker mig i den udbyggede espressokande, der har en dampventil i øverste del, der kan skumme mælken. er determineret, må ha en med hjem

10.20 sejles mod indre by af en af bådens unge kaptajner. skal besøge én, der arbejder i en maskebutik. som jeg træder ind får jeg total flash back til eyes wide shut og medøflgende kuldegysninger. har altid synes, at scenerne fra slottet var forfærdelige. især hvis man var kvinde. det viser sig, at selv samme butik leverede alle maskerne til filmen – sikke et univers!

11.20 en kaffe og en snak senere kaster jeg en hilsen ind til nabo-isbutikkens ekspedient, som også er en del af bådbesætningen. hun kaster straks en kæmpe is tilbage i hænderne på mig. det bliver min første italienske is, gelato siger man ikke nej til

12.00 køber fragolino til de gamle kollegaer. det er en særlig vin lavet på druer med jordbærsmag. i like, så sådan et par flasker skal de have

13.30 er på giardini igen. mangler stadig nogle pavilloner. aernout mik kan jeg stadig godt lide (han er tidligere blevet behandlet her på siden i en anelse kreativ tekstføring), installationen af hans videoværker er en anelse mere fri her end på camden arts centre. møder igen en bekendt, snakker lidt, han overtaler mig paradoksalt nok til ikke at komme til hans performance, som jeg ellers har hørt rigtig meget godt om. det må blive en anden gang, har stadig en del at nå

16.30 falder om ved illy-stationen med en slatten panini. sidder i godt en time og stirrer ud i luften. en amerikansk kurator og/eller gallerist holder møde med en kunstner. lytter med lange øren. kniber ballerne sammen, rejser mig og…

17.30 …går mod den italienske pavillon for at se den kuraterede udstilling. som arsenale-udstillingen har den også titlen think with the senses – feel with the mind. synes udstillingen er rigtig dårlig. ikke engang sophie calle, som ellers har en rigtig god fremtræden i den franske pavillon, er jeg vild med. hun har lavet et værk over sin døende mor. det kunne have været meget fint, men det virker som om, at calle-skabelonen har taget over; tekst syet på gråt stof med grå tråd, breve i rammer og videoklip af kvinde. skabeloner er lidt ærgerlige, når det handler om selveste ens mors død.

18.30 gider ikke mere. anstrenger mig ikke engang for at se, hvem værkernes bagmand/kvinde er. går derfor glip af et steve mcqueen værk. hvor dum kan man være? dum. jeg smutter hjem

19.30 aperitif og snak på dækket. skal til reception og middag. orker det ikke!

21.00 venter på vaporettoen i hundrede år. den forrige vente om, chaufførerne kom vanvittigt op at skændes og vi kom ikke med. går glip af magasin-reception. snøft.

21.30 selskabet er genforenet; mirene, rafael + veninde og diverse af de italienske, unge, stærke, arbejdsomme kunstkvinder samt en enkelt libaneser. et sejt og gladt hold, der netop har drukket sig snaldrede i den squat, hvor det italiensk magasin holdt reception. hvorfor bliver man altid træt og ugidsom på de forkerte tidspunkter? vi spiser middag.

00.00 siger farvel og vender hjemad. de går tilbage til fest. måske en af de bedste fester under hele biennalen for de unge up-and-coming. men med lammende træthed går det ikke. køber en is. slentrer langs kanalen. møder gamle kollegaer og slår mig ned for en stund. og så i seng.

DAG 2 08/06/07

10.20 nyder en cappucino på dækket af mit gæstfrie, flydende logi med et af besætningsmedlemmerne

12.30 overvejer lige en gang, hvor heldig jeg er, som jeg sejler fra giudecca mod giardini. har et af de momenter, hvor livet er skønt. atter på giardini bare lige for at se, om radioen går i luften denne dag. det gør den, men strømmen er gået. kl. 13.00 er de klar igen efter et par kompetente teknikeres fingereren.

13.30 starter på arsenale (stor kurateret udstilling i det gamle arsenal) med et glas vin til en reception uden for. har lidt sløve tømmermænd. head’er derefter direkte mod caféen og får en panini og en is. møder francesca og mirene. slentrer dernedad. det er stort; mange gigantiske rum efter hinanden. lytter til biennalens hidtil bedste værk – et videværk af manon de boer. hun portrætterer en brasiliansk eksil operasangerinde, som bosat i frankrig var ven af gilles deleuze. han foreslog hende at arbejde med to specifikke dødsskrig fra to forskellige operaer. hun forstod på daværende tidspunkt ikke deleuze’ hensigt, men en dag begyndte hun at synge på brasiliensk og oplevede, at hendes stemme ændrede sig. hun blev klar over, hvordan det franske sprog havde været en måde at overleve den svære situation i eksil, fordi sproget havde dækket over sårene fra hendes flugt. gennem det franske sprog havde ordene ikke samme ladede betydning og det gav hende rum til overlevelse. da hun pludselig begyndte at synge på brasiliensk var tiden moden til at genindsluse det brasilienske sprog og fortiden og hun besluttede sig for at flytte tilbage. det er herfra hun interviewes til videoværket. billedsiden er utydlig footage af kvinden, mens hun fortæller, og billeder fra sao paolo. meget smukt og tankevækkende, hvordan sprog og stemme fungerer i situationer af rodløshed. hatten af, det værk bliver sidende lidt endnu

15.00 står på foden af en søjle for at se valie export performe. det er meget ulækkert. hun har et kamera på plastikledning igennem næsen og ned i halsen. kameraet filmer hendes stemmelæber, mens hun læser et digt op. kameraets billede vises på en række store skærme i baggrunden. det ligner læber, både kysselæber og kønslæber. på sin vis smukt, men tanken om et kamera nede i halsen får mig næsten til at kaste op. og så er der slim og mærkelige, røde, deforme former. så pigerne går videre

16.00 er nået til enden. inden da har jeg set den afrikanske pavillon som var forfriskende og fin. Tankevækkende værker med benene på jorden og god lyd, der tilsammen skabte en kakafoni uden at ødelægge naboværker. godt kurateret. opslugt af et værk med en gruppe sorte fyre, der diskuterer svenske kvinders fordomme hører jeg stemmen; er du ikke dansker? hvortil jeg må svar; jo, det er jeg. manden havde set mig på gaden i kbh og vi får os en snak. han introducerer mig til en amerikansk kurator med speciale i afrikansk samtidskunst og vi snakker lidt. typisk biennale-situation, altid plads til en lille sludder

16.05 står i køen til kaffen. tænker på den kinesiske pavillon med kæmpe store pile i loftet beklædt i striktøj. ret flotte og statisk i bevægelse. falder så i staver over det åndssvage kø-system, hvor man først køber en billet og så indløser hos nogen, der giver én kaffen. møder en bekendt, vi sludrer og sætter os på græsset for at vente på hendes kollega. de skal lave besøgsrum til de danske fængsler. interessant opgave, som hun sætter måbende mig ind i

20.00 vender næsen mod fisketorvet (noget mere romantisk end den københavnske pendant), hvor vanessa beecroft netop er gået i gang med at performe. er lidt ærgerlig over ikke at være nået ud til pilot 3, et levende kunstner- og kuratorarkiv, hvor la loko er nomineret. der har været reception og det kunne have været interessant. går tænksomt mod vaporettoen, er ikke så imponeret over arsenale. bliver forstyrret i mit private moment, puh, det er ingen italiensk klammo, men min søde ex-kollega. rigtig hyggeligt. vi sludrer hele vejen til fisketorvet

20.20 står og kigger på en ca. 50 sortmalede sorte kvinder, der ligger på et stort kvadratisk lærred med en blodlignende væske hældt ud over sig. af og til bevæger de sig langsomt, som døende fisk’s sidste spræl. i et hjørne står en sortklædt, hvid kvinde med en tom spand i hånden. hun ser ualmindelig alvorlig ud. lærredet er placeret i midten af et kvadratisk overdække med hvælvinger holdt oppe af søjler. meget veneziansk. mirene, francesca og andre er ankommet. vi diskuterer værket en anelse skeptiske og opdager så et filmkamera med en meget stor linse rettet direkte mod os. det er vanessa beecrofts, kunsteren bag værket, dokumentationsfolk. endnu en gang filmes og fotograferes man, linser vendes fra beskuerens øjne mod værker og fra dokumentationen af samme og tilbage

21.15 ankommer til middag med de gamle kollegaer. sidder ved et langbord langs kanalen i ghettoen. får skøn, skøn fisk, en himmelsk tiramisu og noget dejlig, dejlig vin. stemningen er god, gode programmer er i kassen. se for øvrigt med på torsdag kl . 23.00 på DR2

01.00 på vej mod haig’s endnu en gang. møder igen søde mennesker. drikker lidt juice og vender så snuden hjemad. kommer ad en snæver gyde og passerer en vældig populær club, som jeg et par dage senere finder ud af er her, madonna og elton john hænger ud. man sku ha vidst det…

DAG 1 – 07/06/07

02.30 forlader carlile close

06.30 flyet letter fra stansted. mirene på den ene side, francesca på den anden

13.00 på gyngende grund i venedig, ankommer til giardini (hvor størstedelen af pavillonerne er samlet) netop som regnens tunge stråler cutter den direkte radiolinie til dk. havde sådan glædet mig til at se de gamle kollegaer broadcaste live fra den danske pavillon

16.00 reception på den danske pavillon. snakker og glemmer at høre talerne. troels wörsel er valgt som årets repræsentant. rygter om hvorfor svirrer i luften. beslutter at være ligeglad. kunstverdene er korrupt, ingen grund til at bruge mere tid på det. heller ikke på pavillonen, som er jævnt flad i udtryk og som tilsyneladende kun tiltrækker de mandlige sværvægtere i den danske kunstelite. kan nu meget godt lide de mere grafiske værker, hvor der males på bagsiden, men ser ingen grund til at vise maleri, man skal have en brugsanvisning til at forstå. hvorfor ikke vælge tal r istedet, hvis det nu skulle være maleri? her kan man forstå med og uden brugsanvisning. det havde gjort det hele en del sjovere …og så brugte jeg alligevel tid på det

18.00 ser lidt pavilloner med gamle bekendtskaber. de vender fingeren ned til tysklands isa genzken, som jeg ellers på sin vis har sympati for. austronauter, spejle og dukker med uglet hår. og så var hun gift med gerhard richter. alligevel fascinerende

19.30 ankommer til den fine, fine husbåd, hvor jeg skal overnatte. familien ankommer også. vin fra den lokale vingård og hyggesnak
21.00 danskerfest i paladsgård. små canapéer, gode drinks, fine mennesker, statuer, kanaludsigt, havedekorationer, sniksnak

00.30 mod samlingsstederne haig’s og giglio (eller..?). øl og endnu mere sniksnak

02.00 zigzag’er hjem igennem venedigs gader – træt, 24 timers maraton-dag endelig ovre…