ELLIPSIS

Short essay on the month of September, the Chilean flag, and the great writer Gabriela Mistral.

September; en glædelig måned. Barbecues og nationaldag, ekstra ferie og ekstra løn og dermed tid og økonomi til familiernes fejring af nationen. Der sælges flag i hver en butik og selvom taxaerne ikke længere skal køre med dem ved lov, så gør de stadig. Flaget, “La estrella solitaria” (den enlige stjerne), symboliserer i blå, hvid og rød Stillehavet og himlen, sneen på Andes-toppene og blodet fra uafhængigheden i september 1810. Det er den, vi fejrer, uafhængigheden, omkranset af en blid forårsduft i skæret af frugttræernes fine hvide blomster – euforiske over, at vinteren også i år skulle ende.

September markerer en anden historisk begivenhed. Den 11. september 1973 blev den daværende demokratisk valgte præsident Allende dræbt og hærchefen Pinochet overtog magten hjulpet af USA med 17 års diktatur til følge.
Så i september er der ekstra grund til at tænke over nationen og flagets hvide stjerne, der symboliserer magten; præsidenten, kongressen og domstolen. September måned får især yngre ryster til at lyde og sker det på gaden, slåes de hurtigt og hårdt ned af politiet. Tåregas uddeles med rund hånd og selv menig mand ved, at citron tager den spidseste sviden.

Også nationale ikoner fejres. Iblandt dem er poeten Gabriela Mistral, selvom Chile først anerkendte hende efter 1945, hvor hun som den første latinamerikaner modtog Nobel-prisen. Trods sine frigjorte holdninger til emner som uddannelse, ægteskab og køn elskes hun som den moderlige poet.

Men i år mudrer en uventet nyhed billedet. En brevudveksling imellem Gabriela Mistral og Doris Dana, hendes amerikanske sekretær, har vist, at forholdet var noget varmere, end hvad passende var – og er. Gabriela Mistral var lesbisk. Reaktionerne har været mange og kraftige. Skandale! En homoseksuel fyr i omgangskredsen var dog glad; Gabriela Mistral var ikke MOR, hun var en HOT LESBIAN! At være homo- eller biseksuel er stadig ikke almindeligt accepteret, så man spørger sig selv midt i den blå/røde/hvide eufori; hvad er det vi fejrer?

Den enlige stjerne på min himmel i det chilenske flag er Gabriela Mistral. Hun er da for sej, som hun stadig puffer til konservative kræfter nede fra gravens dyb.