India Song (1975) by Marguerite Duras - 1 minute and 3 seconds are now available on YouTube
the music, the painful cry of one of marie stretter’s abandoned lovers, the incense, the sense of death, the slowness and the spatial use of the mirror. isn’t it great
(a former comment on India Song)
I am sitting in a room
a room different from your room
getting high on ghosts and haunting appearances.
Soon i’ll be out of the room
i’ll be a graduate in a new room
a room different from your room and this room.
All i know is that the new room
will be a resting room,
a Beirut room and a research room.
I will be leaving the room
when i have created the space
for rest and research to follow me around
(I am indebted to Alvin Lucier and his work I Am Sitting in a Room for inspiration to this text-poem)
(Følgende tekst er skrevet som påskud for at have en computer fremme et sted, hvor det ellers er ulovligt. Først efter at have skrevet teksten, besluttede jeg at uploade den her på bloggen)
1
Jeg sidder i et arkiv, et Prokofiev arkiv på et bibliotek i London, og kopierer en CD ganske ulovligt på min computer. Må ikke have den tændt, så jeg bliver nødt til at gøre som om, at jeg skriver noter om musikken. Seriøst og på dansk. Det er vel en god nok undskyldning for at have computeren fremme?
2
Derfor inddeler jeg også teksten i numre, som om jeg skriver om hvert musikstykke. Det er Vladimir Horowitz, der spiller Debussy, Prokofiev, Kabalevsky og Moszowski. Jeg har valgt den CD, fordi en ven har sendt mig et stykke musik af Scarlatti indspillet af Horowitz. Det er meget smukt, så jeg ville gerne høre ham spille værker af andre komponister.
3
Klavermusik minder mig om barndommen. Om mine fingres tur over tastaturet. Om min afslappede, men koncentrerede fokuseren på musik og lyden. Pedalerne, noderne, næste takt, den samlede lyd fra strengene og en stille knagen fra to bestemte tangenter.
4
Det eneste jeg hører nu, er lyden af computeren, der aflæser CD’en. Jeg sidder i et aflukke, et lydtæt aflytningsrum. Der er et vindue i døren og jeg håber, at ingen af de meget venlige bibliotekarer kommer forbi. Ville ikke kunne lyve over for dem. Derfor har jeg også taget høretelefoner på, så det ligner, at jeg lytter til CD’en. En trøje er lagt henkastet over CD-afspilleren, så man ikke kan se, at displayet viser –NO DISC—
5
Mangler nu kun at importere en fjerdedel af CD’en. Jeg tror det lykkes. Så kan jeg gå en etage ned til mit skrivebord og fortsætte min læsning. Forskellen er, at jeg kan have Horowitz i ørene.
6
Så tænker jeg på Agnes, min spillelærerinde, som boede med sin mand Rune og to børn i en lille by udenfor Kerteminde, hvor jeg gik til klaver. Hun var opvokset i Ungarn og havde spillet 8 timers klaver hver dag i mange, mange år. Hun var dygtig, rigtig dygtig og jeg elskede, når hun spillede nye stykker for mig, som jeg skulle lære. Der var sådan en forventningens glæde over momentet, hvad havde hun valgt til mig? Kunne jeg virkelig lære at spille det? Debussy var en af dem, han drev familien til vanvid.
7
Men det meste af tiden var jeg på bænken. Et langstrakt moment af fingersætningsfumlen, hakkende triller – en bibliotekar går forbi, ups. Hvor kom jeg fra? – og en stammende sammensætning af de to hænders kunnen. Og en skjult irritation og åbenlys beundring over min venindes Sarahs evne til at lære stykkerne på rekordtid og samtidig spille dem i rekordfart.
8
CD’en er importeret. Jeg slukker for kontakten, SONY er ikke længere tændt eller på standby. CD’en er i kassetten. Faren er ovre, ned for at lytte.
Tjek den her youtube-video. Det er en kort intro til Palæstinas ansøgning om at komme med i Eurovision. Blandt andre Superflex’eren Rasmus Nielsen udtaler sig.
Læs her, hvad jeg tidligere har skrevet om sagen.
Nej, to af DR’s absolut bedste programmer, Dokumentarzonen og Ultralyd, skal ikke rammes af DR’s nedskæringer! Det er to af de få programmer tilbage, hvor der stadig er tid og rum til at leje med radiomediets mange muligheder og de har gennem årene skabt fantastiske radiooplevelser, der har fået priser verden over. Ja, de to programmer var faktisk en af grundene til, at jeg startede på universitetsradioen og fortsatte videre i systemet – og jeg er ikke den eneste. Det er kræs for øret og fortæller om Danmark på en tænksom og udfordrende måde. Det behøver vi!
Lyt til Ultralyd og Dokumentarzonen
Underskriftsindsamling mod lukningen af Dokumentarzonen og Ultralyd
Indlæg i debatten:
P1-redaktørens blog
Kronik af Torben Brandt d. 27. april (desværre ikke online)
Mediebrokker-blog
Artikel i Kristeligt Dagblad (desværre ikke online, menkan findes i et af indlæggene P1-redaktørens blog)
Okay, igennem de sidste 4 måneder har vi være 12 mennesker i en gruppe, der har arbejdet henimod dagen i dag. Vi skulle lave en præsentation (som en obligatorisk del af vores master i samtidskunst på Goldsmiths) som resultat af et “møde” med et rejse-lyd-arkiv og titlen på gruppen var Travel-sampling-surprise, sounding the unthinkable. Ja, en rimelig sindsyg titel, som betyder en hel masse og ingenting på samme tid.
Vi begyndte med at skabe vores eget arkiv fra rejser og interviews. Snart fandt vi ud af, at guidning skulle være vores tema.
Præsentationen vendte vi til at være et eksperiment, vi brugte den videnskabelige terminologi (metode-overvejelser og adoptering/forandring/sammensætning af eksisterende strukturer) og konstruerede tre loops, hvori den samme process blev gentaget med forskellige ændringer (link til Derrida). Vi havde valgt at sætte stolene som i et fly (link til Michael Snow og hans film Rameau’s Nephew) for at skabe stemningen af rejse og for at putte folk ind i en anden sidde-struktur end den almindelige præsentationsform, hvor tilhørerne sidder samlet i en stor masse.
Det første loop startede med en video af en af gruppens mødre, der foran en hvid væg og i kontortøj lavede flyinstruktioner. Hun er tidligere stewardesse og kunne stadig huske bevægelserne. Dernæst blev der distribueret piller og vand. Dernæst et uddrag af en tekst om migration og kunst samtidig med, at en voiceover gav instruktion om, hvordan teksten skulle læses. Lidt senere fik de en ny tekst og endnu en instruktion. Simultant blev instruktionerne skrevet ned i et worddokument og projiceret op på væggen.
Næste loop startede med stewardessen igen, men denne gang med en computer voiceover, der bad folk om at læse grundigt, lytte intenst og kigge godt efter. Endnu gang blev pillerne delt ud og dernæst en ny tekst med følgende voiceover-instruktion. I det her loop var frekvensen af tekster højere og tempoet ligeså.
Sidste loop startede med musik og et stykke kage lavet fra en græsk ritual-opskrift om, hvordan man kan genfinde forsvundne objekter. Opskriften var blevet delt ud i det foregående loop. Dernæst blev de bombarderet med tekster (link til ideen om det hyperaktive samfund og det overvældende informationsflow) og instruktionerne blev mere aktive, de blev bedt om at klappe hver gang de læste et bestemt ord, at stampe i jorden, at læse teksten op osv. Og de responderede. Der var en sand kakafoni af klap og stemmer (link til fonologi i modsætning traditionel logik og søgen efter mening), der steg i takt med musikken. Da der ikke var flere tekster tilbage stoppede loopet med benhård elektrisk guitar fra en sang, der har omkvæddet “You can do a lap dance here for free”. Vi havde klippet stewardessen sammen og speeded hende op, så armene fløj ind og ud. Samtidig blev de bedt om at danse og gud hjælpe mig om ikke de gjorde det. Den ene professor lavede tango-moves og den anden rejste sig op på stolen og mimede en lap dance! Det skal siges, at lap dance-sangen blev valgt fordi, “faget” hedder lab – en forkortelse af laboratory. Faget er tænkt som fristed, hvor teori kan omformes og itale/scenesættes, men for mange studerende udviklede det sig til et pres, især fordi få er vant til at arbejde som en gruppe. Derfor var det for os befriende (og en kæmpe risiko) at tage lidt pis på det hele.
Men ja, det var en ret fantastisk oplevelse. Som det altid er med sådan nogle situationer, så kan man ikke planlægge andres reaktioner, men at det endte med dans og begejstring er rimelig vildt. Og folk var positive, fordi vi havde taget et emne seriøst og udforsket det fra forskellige vinkler, fordi teori kom til live i selve tilblivelsen af eksperimentet og fordi den turbulente situation var produktiv – skabte et lydlandskab af stemmer, klap og trampen og en kropslig udfoldelse. Både koreografering og orkestrering var i spil.
Er jeg selvhøjtidelig? Måske, men jeg tillader mig at nyde og dele en oplevelse, hvor noget jeg har arbejdet på længe, investeret en del energi i og som samtidig er et nyt terræn for mig, hvor det noget gik hen og skabte resonans for andre end mig og min gruppe.
Filed under: Lyd / Sound
Hvad er det for noget med lyd? Hvorfor er det så vigtigt, at man skal bruge et helt år på at læse en master i lyd?
De to spørgsmål er røget igennem mit hovede et par gange i løbet af de sidste måneder. Her på en halvgrå mandag i færd med at læse den franske filosof Michel Serre faldt tingene lidt bedre på plads.
Lyd er virvar, tumult, kaos. Lyd angriber os fra alle sider, vi registrerer lyd fra objekter vi end ikke kan se. Vi hører meget mere end vi opfatter. Lydbølgerne sender information fra tingene der omgiver os ind i vores krop. Lydbølgerne fylder tomrummet mellem mennesket og omgivelserne, lyden er i luften, i tingene, i ordene.
Støj bliver ofte sammenlignet med vand. Ordet noise stammer fra fransk og er lingvistisk relateret til vand. Et oprørt hav, en masse, der bølger, sprøjter og skiller sig ad, for atter at samles igen. Aldrig i den samme form, altid i oprør. Lyden af havet, larmen fra bølgebrus. Og der, midt i Michel Serres tekst, var jeg tilbage på havet, de utallige timer som barn tilbragt i en lille optimistjolle, alene, kun i selskab med vandet og støjen, i rytme til bølgernes skvulp mod båden og vindens susen i sejlet.
I modsætning til synet åbner høresansen op for en langt bredere skala af indtryk. Hvad du ser er fra ét bestemt perspektiv. Hvad du hører møder dig fra 360 grader, horisontalt og vertikalt. At forstå verden gennem lyd giver mulighed for diversitet, multiplicitet, mangeartethed. Det giver mulighed for støj, tidens flow, vandets evindelige bevægen og kaos – ganske enkelt; et ikke så snævert syn på verden.
Tjek denne blog ud: expl. Den er helt spæd, ikke engang en uge gammel. Den bliver skrevet af 10 Goldsmithselever og en ung østrigsk facilitator. Jeg er – selvfølgelig – en del af gruppen og vi er igang med at udforske forskellige sider af det at rejse. Vi har 3 måneder og skal nå frem til et projekt af en art, som gerne skulle være et rejselydlandskab, der sætter lyd på det utænkelige. Lige nu er det mest leg, senere skal det nok blive en ufordring af de hårde.
Filed under: Lyd / Sound
Har tidligere omtalt Londons kunst-radio-kanal Resonance 104.4 fm og muligheden for at skulle interviewe lederen af stationen, Ed, til det snart eksisterende netmagasin Kunst PLUS.
Magasinet går nok først i luften efter nytår, men nu har jeg fået en aftale i stand med Ed på torsdag og har tænkt mig at holde den. Er nemlig ret nysgerrig på stationen og glæder mig til at finde ud af mere.
Kunst og radio, de fylder æteren næsten 24 timer i døgnet med rigtig gode udsendelser – og det på frivillig basis. Jeg må have opskriften.
