Filed under: Lyd / Sound
Hvad er det for noget med lyd? Hvorfor er det så vigtigt, at man skal bruge et helt år på at læse en master i lyd?
De to spørgsmål er røget igennem mit hovede et par gange i løbet af de sidste måneder. Her på en halvgrå mandag i færd med at læse den franske filosof Michel Serre faldt tingene lidt bedre på plads.
Lyd er virvar, tumult, kaos. Lyd angriber os fra alle sider, vi registrerer lyd fra objekter vi end ikke kan se. Vi hører meget mere end vi opfatter. Lydbølgerne sender information fra tingene der omgiver os ind i vores krop. Lydbølgerne fylder tomrummet mellem mennesket og omgivelserne, lyden er i luften, i tingene, i ordene.
Støj bliver ofte sammenlignet med vand. Ordet noise stammer fra fransk og er lingvistisk relateret til vand. Et oprørt hav, en masse, der bølger, sprøjter og skiller sig ad, for atter at samles igen. Aldrig i den samme form, altid i oprør. Lyden af havet, larmen fra bølgebrus. Og der, midt i Michel Serres tekst, var jeg tilbage på havet, de utallige timer som barn tilbragt i en lille optimistjolle, alene, kun i selskab med vandet og støjen, i rytme til bølgernes skvulp mod båden og vindens susen i sejlet.
I modsætning til synet åbner høresansen op for en langt bredere skala af indtryk. Hvad du ser er fra ét bestemt perspektiv. Hvad du hører møder dig fra 360 grader, horisontalt og vertikalt. At forstå verden gennem lyd giver mulighed for diversitet, multiplicitet, mangeartethed. Det giver mulighed for støj, tidens flow, vandets evindelige bevægen og kaos – ganske enkelt; et ikke så snævert syn på verden.
2 Comments so far
Leave a comment
TEXT TASKS 
Fra et fysisk synspunkt er lyd en udbredelse af en trykbølge i et medium mellem lydgiveren og vore trommehinder. Som oftest er mediet luft, men det kan være mange andre materialer som f.eks. vand og undervejs fra lydgiveren til trommehinden kan lyden passere mange forskellige materialer som f.eks. beton. Der skal være et medie, lyd kan ikke udbredes i et lufttomt rum og kan altså ikke transporteres fra en planet eller en stjerne til anden sådan som lys kan. I luft er lyd altså at sammenligne med vind med den forskel at vtrykforandringerne i lyd er helt forsvindende små i forhold til trykforandringerne ved vind og det kan godt få det til at svimle for mig at vi i så små trykforandringer som der er tale om ved lyd kan lægge og skelne mellem så mange betydninger og oplevelser som tilfældet er. Der er endvidere en hel del matematik i lyd når man f.eks. ser på de lydbølger der udsendes fra f.eks. en guitarstreng der svinger og den matematik der beskriver disse bølger kan forklare hvorfor vi oplever nogle tonesammensætninger som harmoniske og andre som disharmoniske. Det er jo den samme fysik der beskriver strengens og trommehindens svingninger. Det er samtidig klart at fysik og matematik ikke alene kan beskrive det vi opfatter som harmonisk eller disharmonisk fordi der er jo forskellige toneskalaer i de forskellige kulturer. Claus
Comment by Claus Nelund December 8, 2006 @ 12:12 pmDejlig kommentar! Godt med noget fysik bag de filosofiske overvejelser. Jeg har et spørgsmål, hvad er det så man hører, når man kan tune ind på lyde fra solen og de andre stjerner på en kortbølgeradio?
i do – we do
Comment by sidselnelund December 11, 2006 @ 8:41 pm